t f
^

Ekranoplan

Den mere sporty

Ekranoplan er et “ægte” russer-ur hele vejen igennem, da dette ur har et værk, som Vostok-Europe selv fremstiller. Det er et mekanisk værk, som selv lader op ved håndens bevægelser og når det er fuldt opladet, så er der strøm til 31 timer.

Vostok-Europe er meget stolte af deres mekaniske værk og måske er det derfor, at de har lavet “kig-hul” til værket på urets bagside.

Urets sporty udseende sender tankerne imod de mest ekstreme sportsgrene, der findes, da det er et ur, som virkeligt udstråler robusthed og modstandsdygtighed.

Der er mange detaljer, der trækker tråde tilbage urets militære ophav. Den takkede kant på urets bezel og krone, så de kan drejes selv om de er våde og ikke mindst urets 2-farvede dag/nat indikator, som er ret praktisk, når man er ombord på en ubåd, som ligger under indlandsisen i flere måneder. Så kan det være rart at vide om det er nat eller dag derhjemme.

BONUS INFO:

EKRANOPLAN er russisk og er hvad de kalder deres største flyvemaskine, som letter og lander på vandet.

Flyet er ENORMT og ikke særligt kønt at se på, hvilket nok også er grunden til, at det hurtigt fik tilnavnet “The Caspian Seamonster”.

Flyet kunne flytte meget tunge og omfangsrige laster og endda mere mere end de fleste moderne fragtfly kan klare. Flyet målte knap 100 meter i længden og mønstrede en vægt på 544 ton – ikke nogen lille fiks sag, så der skulle også 10 motorer til at drive den.

 

 

Share

Reply